EN ISKOLD TÅR

Det var iskoldt. Suk. Jeg havde ikke puttet isterninger i. Jeg satsede på, at vandet i sin egen selvstændighed kunne vedligeholde den lave temperatur. Jeg havde lyst til det og det var iskoldt. Suk. Det stod lige foran mig. Et stort whiskyglas. Det så ret tungt ud. Det var som om, at jo længere tid der gik før jeg smagte på det, jo sværere blev det for mig at finde mod til det.
Jeg tog mig sammen og tog glasset i hånden. Jeg mærkede duggen på glasset og det var vådt. Glasset var iskoldt. Suk. Det var som om, at efter jeg tog fat i glasset med højre hånd blev min venstre hånd knastør. Jeg smagte på vandet. En lille forsigtig tår blev det til. Det var uventet og det føltes rart. Det var iskoldt. Suk. Jeg kunne mærke chokket i min krop. Det eneste kolde i min ellers syvogtredive en halv graders varm krop. Jeg satte glasset fra mig. Jeg vidste ikke om jeg havde lyst til en tår mere. Jeg kiggede på det store runde glas og tænkte om jeg skulle tage en tår til. Ville denne tår være lige så interessant som den første tår. Ville denne tår være iskold? Suk. Jeg tog glasset uden at tænke mig om. Drak en tår og satte glasset tilbage. Tilbage på sin plads. Der skete intet. Jeg tog glasset i hånden igen og tog en kæmpe tår. Satte glasset fra mig og ventede. Jeg kiggede igen på glasset. Det var rundt og elegant, men var det stadig iskoldt? Suk. Jeg skyndte mig at tage glasset i hånden og smage på vandet. En lidt større tår blev det til. Det smagte ikke af noget. Jeg blev træt af det. Jeg havde ikke lyst til at drikke mere fra det elegante og gennemsigtige glas. Det eneste det gav mig, kunne jeg ikke bruge. Jeg var ikke tørstig. Måske jeg skulle have puttet isterninger i?

Julie Greve