Hvad er bedre end at gå langs den
danske vestkyst en sommeraften med det uendelige rumlende hav ved ens føder.
Solens sidste skær strejfer ens ansigt, og varmen dør stille hen. Horisontens
evige favn gør tilværelsen tryg og stille.
Dette er noget i har glemt. I kører i
femte gear konstant for at være med på beatet. I søger prestige og anerkendelse
gennem den nye virkelighed, som i sidste ende bare er en digital illusion af en
sørgelig generation. I burde i stedet stoppe op i tilværelsen, og værdsætte
hvad som er rundt en. I har formået at tage vor natur for givet og lade tilværelsens
ligegyldighed være vigtigere. Så lad mig nu fordømme jeres latterlige livstil
og minde jer om, at jeres liv ikke er andet end en forgængelig tragedie.
- JOHAN SOLLID
Ingen kommentarer:
Send en kommentar